Menu

Formanden har ordet - August 2020

image
Freddy Lindahl
08. august 2020 kl. 13:42
Et efterår med masser af fodbold på trods af COVID-19...

Kære spillere, trænere, frivillige, forældre og tilskuere.

Det bliver en lidt anderledes måde vi skal afvikle træning og kampe på i Karrebæk Fodbold, når sommerferien er slut. Jeg tror og håber, at alle i Karrebæk Fodbold vil fortsætte deres fornuftige tilgang til alle de regler, som myndighederne har stillet op for os. Jeg er i hvert fald meget stolt over den måde, som alle i klubben har tacklet reglerne hidtil og har efterlevet dem allerede fra den dag, hvor vi måtte træne igen.
Når der afvikles fodboldkampe i efteråret, skal alle tilskuerne sidde ned, så medbring meget gerne en havestol, klapstol eller lignende. Vi er i gang med at finde ud af hvordan vi bedst muligt løser regler omkring vores lille biks, så forhåbentlig mange tilskuerne kan nyde kølige drikke under kampene.

Der er skrivende stund ved at blive lagt plan for opstarten for vores helt små poder på leg-med-bold. Vi er gået i tænkeboks angående vores to andre ungdomshold, da det desværre tyder på, at vi er blevet ramt af meget små årgange - og derfor vil få svært ved at få samlet nok spillere til at de kan komme ud og spille kampe. Det er selvfølgelig en rigtig ærgerlig situation, og vi håber på at flere spillere vil komme til, i løbet af august. Har du forslag og/eller input til hvad vi kan gøre for, at Karrebæk Fodbold bliver mere interessant for ungdomsspillere, så hører vi gerne fra dig.

Veteranernes trup for efteråret ser stærk ud og der er stor lyst til at deltage i træningen, så der bliver vist kamp om pladserne på holdkortet.

Vores seniorer skal sørge for at lægge godt fra land, så vi kan spille med om de sjove pladser i tabellen - både i Serie 2 og Serie 4. Vi leder i øvrigt stadig efter en træner til Serie 4-holdet. Kender du en person, der vil stå i spidsen for en spændende trup med masser af unge spillere, så kontakt os gerne.

Jeg glæder mig til masser af gode timer sammen med alle i og omkring Karrebæk Fodbold. Vel mødt.

 

Mange fodbold-hilsner fra,
Freddy Lindahl - Formand, Karrebæk IF - Fodbold

 

Luk